Skip to content

  • Døvehistorisk Selskab
    • Bestyrelsen
    • Bliv medlem
    • Om Døvehistorisk Selskab
    • Vedtægter
    • Årsmøde
  • Arkivalier
    • Arkiv.dk
    • Bidrag med historie
    • Billedsamling
      • Døveidræt
      • Døves Teater
      • Foreninger
      • Institutioner
      • Kirkeliv
      • Kongehuset og døve
      • Kongresser
      • Personer
      • Skoler
      • Sprog
      • Teknik
      • Udlandet
      • Varia
    • Medier
      • Avisudklip
      • Ordbøger
      • Plancher
      • Udstillinger
      • Video
    • Nyt om Gammelt
    • Udgivelser
      • Foldere
      • Mindesmærker
      • Roll-Up
      • Tidsskrifter
  • Galleri
  • Leksikon
  • Links
  • Litteraturliste
    • Biografier
    • Faglitteratur
    • Festskrifter
    • Skønlitteratur
    • Tidsskrifter og blade
  • Nyheder

Skoler

1881 Det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia fotograferet i 1881. Håndværkerne er i gang med at færdiggøre gårdspladsen, så der er klar til det store rykind af elever i september 1904 Så idyllisk lå A-Skolen i Prinsessegade i Fredericia, inden den flyttede til Østervold. I dag er der parkeringsplads 1905 Det kgl. Døvstumme-Institut i Fredericia fotograferet i 1881. Håndværkerne er i gang med at færdiggøre gårdspladsen, så der er klar til det store rykind af elever i september
Fredericia 1857-1906
1915 Den smukke A-skole på Østervold vidner om byggeri af høj klasse 1914 Den kgl. Døvstummeskole (A-Skolen) ved Nørrevold i Fredericia, med forstander F. Bech i midten. Billedet er taget i 1913, umiddelbart inden Skolen flyttede til en ny bygning ved Østervold. Manden med stråhatten er Bechs afløser og sidste forstander for Skolen, Vilh. Larsen 1910 Konfirmation i Fredericia i 1910. Forrest i midten sidder Jacobine Tvilum fra Tyrsting Sogn, der blev over 100 år gammel 1907 Korlæsning fra Tavle. Hænderne på ryggen, så man ikke skulle fristes til at snakke med og derved forstyrre oplæsningen 1907 Korlæsning efter Mund-Haandsystem. Indøvelse af MHS kunne også ske ved korlæsning. Det kan ikke have været helt nemt for eleverne, både at følge det skrevne ord på tavlen og lærerens mund og hånd 1907 Så har eleverne indtaget deres pladser (på hårde bænke) ved middagsbordet, piger og drenge hver for sig, naturligvis. Lærerne lader vente på sig, og det er køkkenpersonalet, i stilfuld påklædning, der betjener eleverne 1907 Så er det sengetid. Drengene er gået til deres senge, og under lærerindens opsyn er der nu klart til at blive tæppet af. Også natpotten står klar 1907 En Time i Naturbeskrivelse. På døveskolerne fandtes og findes de samme hjælpemidler som på almindelige skoler 1907 I forstander Georg Jørgensens tid anvendtes MHS i undervisningen. På tavlen står dagens tekst i lydretskrivning 1907 En Time i Fingeralfabet. Naturligvis brugte man også håndalfabet på Fredericiaskolen, specielt i de yngste klasser 1907 Korlæsning efter Korlæsebog. Korlæsning i Fredericia med lærerinden som dirigent. Efter de ophængte anskuelsestavler at dømme, er emnet livet på landet 1907 En Time i Bibelhistorie V.Kl. De store anskuelsestavler hjalp til at gøre undervisningen levende og forståelig
Fredericia 1907-1956

1806 Første Læsebog for Døvstumme, 1806. Dr. P. A. Castberg udgav allerede i 1806 en læsebog for de elever, som han havde i sin private skole, som han oprettede straks efter sin europarejse rundt til døveskoler i blandt andet Tyskland, Italien og Frankrig. Skolen havde til huse i Nicolaj skole på Nicolaj Plads. 1807 Fundats for Døvstumme-Instituttet i Kjøbenhavn. Loven fra 17. april 1807, der gav P. A. Castberg økonomisk mulighed for at undervise døve børn fra hele Danmark. 1807 På Skolen på Kastelsvej er der synlige minder om englændernes bombardement af København natten mellem den 4. og 5. september 1807. En kugle er indmuret i tilbygningen fra 1912, en anden er udstillet i Døvehistorisk Selskab, hvor den fungerer som indsamlingsbøsse for gæster og medlemmer, der gerne vil støtte Selskabet. 1820 På Castbergs tid skulle alle elever i almindelige skoler have en globus (datidens atlas) til undervisningsbrug. Men da den jo gerne skulle tages med hjem fra skole, fik man den gode idé på Døvstumme-Instituttet at lave en sammenfoldelig globus. Den blev farvelagt af pigerne og lagt i et foderal lavet af drengene. Så stort har sliddet været på disse glober, at der i dag kun findes ganske få eksemplarer, alle opbevaret i Døvehistorisk Selskab. 1836 Parti af Østerbro i morgenbelysning, maleri af Christen Købke. Under koleraepidemien i 1853 måtte Instituttets elever hente vand oppe ved brønden ved Sortedamssøen. Også egnens køer fik vand her! 1853 I mange år efter koleraepidemien i 1853 måtte elever og lærere hver dag hente vand fra brønden på Lille Triangel.
Kastelsvej 1806-1856
1861 Det samlede mandlige lærerpersonale med forstander Søren Heiberg i front. Siddende er det lærer Jens Gjøe og yderst Georg Jørgensen, der senere bliver forstander i Fredericia. De døve lærere U. F. Gram og A. C. Nyegaard ses på fløjene. Bagerst ses Harald Lind og den senere forstander på Kastelsvej, Rasmus Malling Hansen. 1862 Det kgl. Døvstumme-Institut på Citadelsvej efter udvidelsen i 1859. Skolebørnene går på stylter, det gør de i øvrigt også i dagens frikvarter. 1870 Til Det kgl. Døvstumme-Institut på Citadelsvej hørte også en hest til embedet som forstander og direktør. Der var jo langt ind til de officielle kontorer på Slotsholmen. Hesten havde stald ved gymnastikhuset. 1872 Dreng nr. 72 (født i 1856) kom fra Beistrup i Hjørring amt til Instituttet i 1866 og blev konfirmeret i 1872. Denne smukke tegning må være fra hans tid i afgangsklassen. 1880 Alle drengene og alle de mandlige lærere er stillet op til fotografering ved udnævnelsen af Georg Jørgensen (yderst til højre) til forstander for det nyoprettede Institut i Fredericia 1880 Endnu i 1880 har eleverne på Kastelsvej ikke langt til vandet, og om sommeren blev der badet rigtig meget. Tidligere havde man endda haft eget badehus. Med Frihavnens opførelse og anlæggelse af Kystbanen blev der rigtig langt til vandet. Kortet viser også, at Classens Have lå et andet sted, end den gør i dag. 1890 Den samlede lærerstab på Kastelsvej samlet i 1890 umiddelbart efter forstander Malling Hansens død. Efterfølgeren, Frederik Heiberg, er dog ikke med. A. C. Nyegaard forrest til højre er eneste døve lærer. 1891 Maleri af forstanderens have på Kastelsvej i året 1891. Forstanderen havde lejlighed i stueetagen med direkte udgang til haven. Siden dengang er der kun foretaget ganske få ændringer, og en eftermiddag på terrassen er stadig ganske vederkvægende. 1896 Første fotografi af Det kgl. Døvstumme-Instituts bygning. Siden udvidelsen i 1859 er der kun tilføjet trappetårnet til venstre på billedet. 1899 Instituttet i 1899 viser, at loftsetagen endnu ikke er taget i brug. Men i kælderen er der liv og mange nedgange. Til højre for opgang A er der nedgang til portneren, til højre for opgang B nedgang til køkkenet (det er det rum, hvor Døvehistorisk Selskab har indrettet en gammel skolestue). Nedgangen til venstre for opgang B er ned til fyrkælderen. 1899 Fastelavnsdragterne var døveskolernes ejendom, og de gik derfor igen år efter år som her på Kastelsvej. Det kan derfor være svært at datere billederne. 1899 Lærer Lindholm med sin klasse på Kastelsvej i 1899. Fotografiet er taget af lærer Johs. Jørgensen, der senere blev landets første døvepræst.
Kastelsvej 1857-1906
1907 Køkkenet på Kastelsvej var placeret i kælderen ved opgang B, uhensigtsmæssigt langt væk fra spisesalen, da denne blev indrettet i tilbygningen fra 1859. Problemet blev først løst i 1912 med den sidste udbygning af den gule bygning. 1907 Det kgl. Døvstumme-Institut fik ved stiftelsen i 1807 til huse i egen bygning i Sølvgade nr. 12. 1907 Piger og drenge sidder hver for sig, når måltiderne skal indtages. Endnu i 1907 spiser og drikker man af tintallerkener og tinkrus. Lærerne sidder med til bords for at opretholde ro og orden. 1907 I det store undervisningslokale, der også blev brugt som festsal, kunne der undervises i 3 klasser på én gang. 1912 Med udvidelsen af Skolen i 1912 fik især køkkenet fine forhold. I dag har Døvehistorisk Selskab sine lokaler her, dog uden dampkedler, men med de oprindelige lamper. 1914 Kunstneren Viggo Chr. Hansen lod sit maleri En Eksamen paa Døvstummeinstituttet 1811 udkomme som en tegning i Smaablade for Døvstumme i 1914. På væggen ses de kobberstik af berømte døvelærere og forstandere fra Tyskland og Frankrig, som Castberg købte på sin Europarejse. Kobberstikkene opbevares i Døvehistorisk Selskab. 1915 En tradition på Instituttet, uddannelsen til skomager, er ved at dø ud. Undervisningen holdt op i 1915, så måske viser billedet sidste årgang. Den 3-benede skammel er bevaret i Døvehistorisk Selskab. 1927 To forstandere på Kastelsvej hviler hænderne. Begge brugte tegnsprog i undervisningen på deres skoler, Niels Peter Høgstrøm her i København (1919-1933) og Ejler Forchhammer i Fredericia (1938-1956). 1928 Om vinteren med sne var der rige muligheder for at kælke i den store have, hvor specielt højen bagest i haven var populær. 1929 En grum skæbne venter Castbergs skole i Sølvgade nr. 12, og snart vil det være slut med at købe Pudseklude, Jernpapir og Galocher. Også bygningen ved siden af med Osrampærer og frugtspecialiteter synger på sidste vers. 1929 Instituttet i Sølvgade anvendte også sidebygningen i gården til undervisning. Her fotograferet kort før nedrivningen. 1930 Så er det uigenkaldeligt forbi. Det kgl. Døvstumme-Institut i Sølvgade er næsten helt revet ned, og bilisten kan begynde at glæde sig til at komme hurtigere ind til byen, mens cyklisten ikke ser ud til at skulle nå noget. 1930 Ordentlig hygiejne har altid haft høj prioritet på landets døveskoler, så forskolens elever må flittigt bruge tandbørsten. 1931 Artikulation har altid været et fast punkt i undervisningen på døveskolerne. Artikulationsspejlet er til stor hjælp i bestræbelserne på at få den rette mundstilling, men på grund af den tætte kontakt mellem lærer og elev, kunne denne form for undervisning vække mishag hos begge parter. 1932 Skriftlig dansk på Kastelsvej ca 1930, overvåget af forstander Niels Peter Høgstrøm. Det foregår naturligvis med blyant, men 2 elever har fået lov til at skrive på noget så moderne som en skrivemaskine! Det var vel også at forvente på den skole, hvor verdens første elektriske skrivemaskine blev skabt af forstander Rasmus Malling Hansen. 1934 På legepladsen på Kastelsvej var opstillet borde og tavler, som blev brugt i undervisningen, når vejret tillod det. 1934 Legepladsen på Kastelsvej var i 1930erne velforsynet med legeredskaber. 1934 Legepladsen på Kastelsvej startede fra den gule bygning og fortsatte helt op til Kristianiagade. 1939 Luftfotografiet giver et fint billede af, hvorledes Skolen og dens omgivelser så ud. Haven er meget dominerende. Øverst i billedet ses forstanderens have, som eksisterer uforandret den dag i dag. Resten af haven strækker sig langt ind på legepladsen. Nederst i billedet ses de rodede forhold mellem Skolen og Blindeinstituttet med den lille gymnastiksal og de mange skure og barakker, der blev brugt til vekslende formål. 1940 Den hele skole med 65 elever - samlet i skolegården kort før verdenskrigen kom til Danmark. 1945 Skolen på Kastelsvej undgik at blive beslaglagt under 2. verdenskrig til tyske flygtninge, men måtte i sommeren 1945 give husly til franske krigsfanger. 1945 Under 2. Verdenskrig måtte man lave beskyttelsesrum i kælderen på Kastelsvej, hvor elever og personale kunne søge tilflugt under luftalarm. De tilskoddede kældervinduer ud mod Kastelsvej vidner herom. Nødklosettet var nødvendigt, men næppe særlig populært. 1946 Julens komme blev fejret med et festligdækket bord og med gaver. Ikke alle børn kom i øvrigt hjem i julen. 1947 Det samlede personale på Kastelsvej i 1947. Midtfor sidder forstander O. Baastrup. Da Skolen endnu er kostskole er der et stort antal køkken- og plejepersonale. 1947 I 1947 var Skolen på Kastelsvej fortsat kun en forskole, alligevel er der et stort antal elever. 1947 Den mindesten for forstander Rasmus Malling Hansen, der blev sat på hans gravsted på Garnisons kirkegård i 1892, blev flyttet til skolegården på Kastelsvej i 1947, da graven blev sløjfet. 1947 I 1947 var Skolen på Kastelsvej fortsat kun en forskole, alligevel er der et stort antal elever. 1950 Både drenge og piger på Kastelsvej linet op i den lille gymnastiksal til en gang arme bøj, arme stræk. Nødvendige øvelser, yndet af lærere, knap så meget af børnene. 1950 Alle måltider omkring 1950 var henlagt til spisesalen. Pigerne sidder til venstre, drengene til højre med lærerne i midten. På væggene hænger billeder af danske konger i guldramme med krone. Der er tillige 3 buster, Frederik VI, P. A. Castberg og Rasmus Malling Hansen. Hele vejen rundt hænger de gamle tintallerkener. 1951 Som på andre skoler blev der efter krigen indført færdselslære på Kastelsvej, hvor også eleverne fik lov til at agere færdselsbetjent. 1913 Da garnisonen i Nyborg blev nedlagt i 1913, kunne eksercerpladsen anvendes til fodbold for Skolens elever og byens unge.
Kastelsvej 1907-1956
1957 Med loven af 1950, som gav Skolen flere elever, blev der behov for en større legeplads med udfordrende redskaber. 1964 Forstander Asger Holm og overlærer Ruth Kjær Sørensen fører an i fastelavnsløjerne på Kastelsvej i 1964.
Kastelsvej 1957-1966
1967 Fundamentet til den hvide skolebygning er ved at blive støbt, og det er nødvendigt at benytte hele arealet op til Kristianiagade, så børnene har begrænsede legemuligheder i byggeperioden.
Kastelsvej 1967-1976
1982 En formidabel og velsmagende kage var med til at fejre jubilæumsdagen den 17. april 1982, og der var vistnok et stykke til alle de 1000 gæster.
Kastelsvej 1977-1986
1988 Skolen på Kastelsvej holdt i 1988 en emneuge med emnet skolen i 1950’erne på programmet. Døvehistorisk Selskab kunne hjælpe med rekvisitter og en tidligere overlærer Karvig Rasmussen var en inspirerende fortæller. Inden timen måtte eleverne til deres store forundring stille op i 2 rækker i skolegården, inden man samlet gik pænt og roligt op i klassen. 1993 Det kongelige Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn lå i 1807 fint placeret lige over for Kongens Have med udsigt til Rosenborg. Sten Lykke Madsens fornøjelige fabeldyr blev opsat i 1993 til minde om den første danske døveskoles placering.
Kastelsvej 1987-1996
1891 Postkortet er angivet med forkert tekst. Skolen var nemlig en skole og ikke et institut. 1895 Døveskolerne har til alle tider fået en meget smuk beliggenhed i de danske byer. 1891 Alle eleverne blev ved ankomsten til den nyopførte skole i Nyborg i 1891 fotograferet med deres lærere og forstander Georg Forchhammer midtfor bagest. 1905 Behovet for at lære pigerne at håndtere køkkengrejet fik forstander Forchhammer til at inddrage en læseklasse til skolekøkken, hvor frk. M. Andersen kunne lære pigerne at kokkerere.
Nyborg 1857-1906
1909 Den nyudnævnte forstander, Anders Hansen, har samlet alle eleverne i den regnvåde gård. At en dreng har fået lov til at sidde i vindueskarmen, er vist ikke helt efter Anders Hansens regler. 1909 Forstander Georg Forchhammer har ladet sig fotografere med hele Skolen som et slags afskedsbillede i 1909. Han har sin hustru på højre side. 1910 Legepladsen på Nyborgskolen var delt i en pige- og en drengelegeplads adskilt af et stakit. Og selv når man skulle fotograferes skulle denne adskillelse respekteres. 1910 Nyborgskoleelever i deres karakteristiske skoledragter (med tilhørende træsko) er på spadseretur med deres klasselærer Bertha Møller. 1911 Aron Holm, elev på Nyborgskolen 1906-1913, skænkede i 1991 Døvehistorisk Selskab sine meget smukke udskæringsarbejder fra sin skoletid. 1913 Nyborgskolens skrappe fodboldhold i 1913. Normalt var det kun målmanden, der bar kasket under kampen. 1916 Inspektør Holm underviser en lille klasse meget artige børn i artikulation. 1916 Overlærer ved Nyborgskolen, N. V. Larsen, underviser i fysik med instrumenter, der nu er bevaret i Døvehistorisk Selskab. 1916 Datidens gymnastiklæreres foretrukne disciplin, fritstående øvelser. Takten slås ved hjælp af en hockeystav. 1916 Som Grundlag for Gymnastikundervisningen er Oberstløjtnant Amsincks lærebog i Gymnastik benyttet. Der er indøvet Forb. Øvelse, Klatring, Armgang i Bomme, Højdespring, Ringeøvelse, Spring over Bukken og lidt Ribbeøvelse samt Ligevægtsøvelse. Holdet ikke synderlig flinkt, mangler Kraft. (A. Hansen). 1916 Kaptajn Rasmussen dirigerer gymnastikken med en stok i hånden, som kunne bruges, hvis nogen ikke helt fulgte instrukserne. 1916 Det kan ikke have været nemt at lave højdespring i den påklædning. 1916 Håndgerning foregik i festsalen på 1. sal. Fanen i baggrunden brugtes i mange år ved festlige lejligheder. På en film fra 1941 ses den i et optog til byens kirkegård, hvor man lægger en krans på elevernes grav. 1916 Ved Nyborgskolens jubilæum i 1916 ses det samlede lærerpersonale med forstander Anders Hansen i front. 6 af lærerne kan samtidig fejre deres 25 års jubilæum. 1916 En af skolens yngre lærere, Oskar Alberts, underviser i regning. Bemærk datidens skolepult med bænk foran. Ved denne kunne eleverne undervises uden at blive distraheret af andre ting. 1918 Der sørges over Snehvides død i årets teaterstykke. Men heldigvis ender alting jo godt. 1920 En af skolernes store festdage er fastelavnsmandag. Tøjet går igen fra år til år. så det er meget svært at datere billedet. Men der er, hvad der skal være: søde bondepiger, smukke prinsesser og drabelige riddere. 1924 blev den unge sportsglade lærer Peter Knudsen ansat som lærer på Nyborgskolen, og især boldspillet fik nu gode tider. 1924 Den årlige juletræsfest på Nyborgskolen blev som her i 1924 afholdt i kirkesalen. Alle døveskoler fra 1800-tallet havde en kirkesal, som også blev brugt til gudstjeneste om søndagen. I forbindelse med at gudstjenesten blev flyttet ud til kirker, og behovet for flere undervisningslokaler steg, blev kirkesalene nedlagt. 1929 Nyborgskolens Elevforening på stiftelsesdagen i 1929. Formanden i årene 1969-1929 Tove Danekilde, sidder yderst til venstre på skødet af sin mor. 1930 Tidligt luftfoto af Nyborgskolen, der her i 1930 fortsat kun består af selve skolen og det lille gymnastikhus bagved. 1935 Som på så mange andre skoler blev eleverne oplært i praktiske fag. Her i 30erne er det bogbinding, der er på skemaet, anført af lærer Ludvig Guldborg. Flere elever har skænket deres håndindbundne bøger til Døvehistorisk Selskab. 1935 Ønsket om flere klasseværelser, især faglokaler, bevirkede at kirkesalen blev lavet om til 3 klasseværelser, og der indrettedes faglokaler i tagetagen. 1941 Gamle elever og lærere fra Nyborgskolen samlet til Skolens 60 års jubilæum i 1941. Friluftsteatret er som skabt til et gruppebillede. 1941 Eleverne opfører i Nyborgskolens jubilæumsår Der var engang, Holger Drachmanns måske mest yndede værk, med en prins og prinsesse, som må gå grueligt meget igennem, før de kan få hinanden. 1941 Forstander Asger Holm modtager Nyborg Døveskoles Elevforenings gave ved jubilæet i 1941.
Nyborg 1957-1966
1957 Med loven af 1950, som gav Skolen flere elever, blev der behov for en større legeplads med udfordrende redskaber. 1964 Forstander Asger Holm og overlærer Ruth Kjær Sørensen fører an i fastelavnsløjerne på Kastelsvej i 1964.
Nyborg 1957-1966
1988 Skolen på Kastelsvej holdt i 1988 en emneuge med emnet skolen i 1950’erne på programmet. Døvehistorisk Selskab kunne hjælpe med rekvisitter og en tidligere overlærer Karvig Rasmussen var en inspirerende fortæller. Inden timen måtte eleverne til deres store forundring stille op i 2 rækker i skolegården, inden man samlet gik pænt og roligt op i klassen. 1993 Det kongelige Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn lå i 1807 fint placeret lige over for Kongens Have med udsigt til Rosenborg. Sten Lykke Madsens fornøjelige fabeldyr blev opsat i 1993 til minde om den første danske døveskoles placering.
Nyborg 1987-1996
1957 Konfirmation i 1957 på Statens skole for svært tunghøre børn i Randersgade. Forstander Ebba Kampp sidder forrest til højre, og bagved står lærer Orla Kirdan, der senere blev døvekonsulent i Jylland.
Randersgade
1916 Undervisningen på tunghøreskolen i Rysensteensgade var tilrettelagt efter almindelig undervisningsplan, men derudover var der taleundervisning og undervisning i mundaflæsning, som her ved hjælp af artikulationsspejl. 1916 På tunghøreskolen i Rysensteensgade i 1916 varmes der op, inden man skal i gang med dagens artikulationsøvelser.
Tunghøreskolen i Rysensteensgade
1927 Elev på Yelva Søeborgs Skole Erling Riis’ karakterbog fra 1927. Den vidner om datidens omfattende karaktergivning, også i fag der er ukendte i dag.
Privatskole
Copyright © 2024 . Alle rettigheder forbeholdes.
Tema: ColorMag af ThemeGrill. Drevet af WordPress.