Leksikon

Artikulation

Taletræning baseret på synlige og mærkbare bevægelser af taleorganerne. En eventuel hørerest søges også udnyttet, f.eks. ved hjælp af artikulationsforstærker.

Artikulationsspejl

Anvendes ved undervisning i artikulation. Lærer og elev sidder side om side foran spejlet, så begge kan følge hinandens mundbevægelser ved tale.

Audiologi

Læren om hørelsen.

Audiometri

Måling af hørelse.

Bech, Fritz (1863-1945)

Blev allerede i 1882 ansat på Instituttet på Kastelsvej. Her blev han i 1890 gift med en af forstander Rasmus Malling Hansens døtre Zarah (1870-1910). Fra 1904-1933 var han forstander for A-skolen i Fredericia.

Bech gjorde gennem hele sit liv et stort arbejde for voksne døve, med en meget stor tolke- og foredragsindsats. Han var formand for ”66” fra 1892-1904 og i hans formandstid opførtes Alderdomshjemmet i Brohusgade, ligesom han tog initiativet til opførelsen af De Døves Kirke.

Han grundlagde Smaablade for Døvstumme og redigerede dette blad fra 1891-1904. Siden blev han redaktør (1924-1945) af Effata. Han var tillige dansk redaktør af Nordisk tidskrift för dövstumskolan. Han udgav i 1890 Ordbog for Døvstumme, der i 1916 udkom i stærkt forøget udgave.

Bech var en ivrig tilhænger af tegnsprogets anvendelse i undervisningen og modstander af Georg Forchhammers Mundhåndsystem, og de to forstandere førte en årelang debat om dette emne.

Becker, Carl (1871-1942)

viste allerede i skolen rige evner for at fortælle og skrive. Og hans lærer, Fritz Bech, brugte ham flittigt som skribent i Smaablade for Døvstumme. Han blev uddannet porcelænsmaler og arbejdede som sådan i nogle år. Han kom hurtigt ind i foreningsarbejde og i ”66”, og i 1898 blev han valgt ind i bestyrelsen. I 1899 stiftede han De Døvstummes Læseforening for at give døve muligheden for at dygtiggøre sig.
I 1904 blev han kordegn i De Døves Kirke, et embede han havde til sin død.
Becker deltog også i internationalt samarbejde, var i 1900 til kongres i Paris og i Christiania 1903. Det var efter denne, at han ønskede at vise omverdenen, hvor højt et stadium den danske døveundervisning befandt sig. Han tog derfor initiativ til afholdelse af Den første nordiske Døvstummekongres i 1907, med vigtige emner såvel om uddannelsen af døve, som om voksne døves liv.
Han stiftede som den første en børnehave; han var med i Døvstummerådet og i Centraludvalg til Gavn for Døvstumme.
Han havde ligesom sin foresatte, pastor Johs. Jørgensen, en omfattende foredragsvirksomhed, som gjorde at han kendte alle landets døve og kunne varetage deres interesser.
Becker sad model til ”De døvstummes Haandalfabet og 280 af de almindeligste Tegn” 1907.
Han var gift med Margrethe, der også ydede en stor indsats for døve, f.eks. i Kvindeforeningen.
Mindestenen på Assistens Kirkegård er efter gravens sløjfning flyttet til De Døves Kirke.

Bonaventura

Stiftende generalforsamling fandt sted den 11. august 1914 på initiativ af forstander for Børnehaven i Fredericia Vilh. Larsen. Første formand blev V. Peülecke, et hverv han havde helt frem til 1949.
Foreningen skulle være en støtte for Børnehaven i Fredericia ved at agitere for tilgang til Børnehaven, følge børnenes trivsel der, og senere deres ophold på de obligatoriske døve- og tunghøreskoler. Desuden skulle foreningen støtte, råde og vejlede forældrene.
Bonaventura støttede også forældre økonomisk, så de kunne få råd til at besøge deres børn på skolerne. Det lykkedes også Bonaventura at få skaffet frirejser til børnene, så de i 1916 også kunne komme hjem i juleferien og i 1917 tillige i påskeferien. Hidtil var børnene kun kommet hjem i sommerferien. Også børnenes påklædning på skolerne, som var meget uniformspræget, fik Bonaventura ændret.
For at fremme sine synspunkter udgav Bonaventura fra starten et tidsskrift. Bladet ophørte i 1956, men har siden haft en fast rubrik i Døvebladet.
Bonaventura deltog i revisionsarbejdet med døveloven af 1926 og 1950 uden dog at få afgørende indflydelse, hvilket skabte stor utilfredshed hos foreningens medlemmer. Man udnyttede dog de nye muligheder som sidstnævnte lov gav, og fik blandt andet mulighed for at skabe økonomisk hjælp til skolebørns rejser til f.eks. idrætsstævner m.m.
Foreningen oprettede i 1930 Feriekolonien for døve og svært tunghøre børn i Hornbæk, hvor mange københavnske børn har holdt sommerferie.
1970’erne var præget af nedtur for foreningen med mange interne diskussioner, selvom der var nok af emner, der skulle løses. Specielt var man nervøs for særforsorgens udlægning og Bonaventura udtrykte ønsket om at bibeholde statsskolerne. I 1974 indledtes et tættere samarbejde med Hørehæmmede Børns Forældreforening, der blandt andet resulterede i intensive tegnsprogskurser for forældre, senere også for søskende og bedsteforældre.
I 1980’erne tog Bonaventura initiativ til afholdelse af familiehøjskoler, børnelejre og tegnsprogskurser, ligesom man udgav forskelligt materiale til hjælp for forældre til døve børn.
Bonaventura har naturligvis også deltaget i spørgsmålet for og imod CI og specielt om anvendelsen